Eksercerhuset er det sidst tilkomne venue, som sammen med spillestedet Tøjhuset udgør Fredericias hyggeligste livescener ”Tøjhuset og Eksercerhuset”. Begge ejes de af Fredericia Kommune, men drives af foreningen FredericiaLive. Hvis bærende element er de mange fantastiske frivillige hænder, som årligt afvikler mere end 300 koncert- og kulturevents, fordelt på begge huse. Arrangører, foreninger og virksomheder kan leje Eksercerhuset til lukkede eller offentlige arrangementer. Vores erfaringer med at afvikle events, er derfor mange. Hertil kan nævnes; Metalfestivaller, Royale middage og løb, Firmafester, Studiestart og Ungdomsdiskoteker, Nytårskure og Seminarer.